Arvelige sygdomme

Kennel BeDaBlanco

Opdræt af Hvid Schweizisk Hyrdehund

PK-Def (Pyruvate Kinase Deficiency)

Arvelig form for anæmi, dvs. en sygdom i blodet. Symptomerne kan variere en del, men ofte ses træthed og vægttab som følge af manglende appetit. Nedstemthed, blege slimhinder, og eventuelt forstørrelse af bughulen (idet milten i enkelte tilfælde forstørres). Ofte opdages sygdommen først, når katten når op i en vis alder (+ 8 år) medmindre, der er tale om et mere aggressivt forløb

 

Sygdommen nedarves autosomalt recessivt i Maine Coon, det betyder:

- Hvis begge forældre har sygdommen, vil alle afkom få den

- Hvis begge forældre bærer genet for PK-Def, men ikke er syge, vil 25% af afkom få PK-Def, 50% vil bære genet og 25% vil være fri.

- Hvis en forælder bærer genet og den anden er fri for genet, vil 50% af afkommet være bærere og 50% vil være fri.

 

 

Spinal Musculær Atrophy (SMA)

SMA er en form for muskelsvind. Lidelsen viser sig ved at katten i 3 til 4 måneders alderen får en unormal gangart, hvor bagbenene slingrer. Katte med SMA har tilsyneladende ingen smerter og kan leve et normalt liv.

 

Sygdommen nedarves autosomalt recessivt i Maine Coon, det betyder:

- Hvis begge forældre har sygdommen, vil alle afkom få den

- Hvis begge forældre bærer genet for SMA, men ikke er syge, vil 25% af afkom få SMA, 50% vil bære genet og 25% vil være fri.

- Hvis en forælder bærer genet og den anden er fri for genet, vil 50% af afkommet være bærere og 50% vil være fri.

HCM (Hypertrofisk Kardio Myopati)

HCM er en arvelig hjertelidelse.

Der findes 2 brugbare metoder: Ultralydsskanning eller DNA test for varianten MyBPC3. Vær dog opmærksom på DNA test for MyBPC3 giver ikke et endelig svar på om en kat har HCM eller ej, da arvegangen er kompleks.

Skanninger er et øjebliksbillede, derfor er gentagne skanninger vigtige.

 

Katte kan få diagnosen equivocal, det betyder, at katten er i en slags gråzone. Hjertet er ikke normalt, men der er heller ikke et sikkert tegn på sygdom. Det er en kat, man skal holde ekstra øje med, og den bør skannes igen efter tidligst 6 måneder. Indtil da skal den ikke bruges i avl. Det er cardiologen der vurderer om katten er equivocal. En kat, der tidligere er skannet equivocal, kan godt være normal ved næste skanning. Eller den kan være blevet HCM positiv ved næste skanning, og bør da udgå af avlen.

 

Hvis en kat pludselig dør (sudden death) eller bliver syg og dør af noget, som kan mistænkes til at være et hjerteproblem, anbefales det, at man får sin dyrlæge til at tage hjertet ud ogsende det til et laboratorium der har erfaring i at se på hjerter. Det er den sikreste måde at fastslå, om det var HCM, der forårsagede kattens død. Den viden kan være værdifuld og vigtig for det enkelte katteri og for racen.